Hvad gemmer fryseren på?

Jeg har det med at fylde min fryser lidt for meget. Måske fordi jeg elsker at være på forkant og have rigeligt mad i min fryser, måske fordi jeg ikke er særlig god til at få det organiseret og pakket ned i den mest praktiske emballage. Ihvertfald bugner min fryser ofte af store plastikbeholdere med alt muligt forskelligt.

Men det skal være slut nu. De praktiske lynlåsposer fra Toppits gør nemlig det hele meget nemmere for mig.

Mine børn elsker en iskold smoothie og til det, skal der bruges bananer og bær. Derfor har jeg gjort det til en vane at skære modne bananer i skiver og lægge dem i fryseren til dage, hvor trangen til en smoothie melder sig. Forskellige bær som fx hindbær, blåbær, jordbær og ribs har jeg også altid i fryseren. Det er smadder nemt og virkelig smart. 1-2-3 så er der en smoothie klar i blenderen!

Både bananskiver og bær lægger jeg i ét lag i lynlåsposerne. Så kan de tages direkte fra fryseren og bruges til smoothie eller lignende, eller tøs hurtigt op til andre formål.

Ligeledes bruger jeg også poserne til hakket kød, hjemmebagte grøntsagstærter eller madpakkebrød.

Den helt store fordel ved lynlåsposerne fra Toppits er, at de ikke fylder ret meget i min fryser og det gør, at jeg nu har plads til endnu mere. Ren win-win!

SPONSORERET INDLÆG / REKLAME