Mad på farten

Hvad gør du, når dit blodsukker er helt i bund kl. 15.00?

Før i tiden tyede jeg ofte til den lette løsning og greb et stykke lækkert chokolade. Det gør jeg selvfølgelig stadig ind imellem, men langt de fleste dage har jeg heldigvis fået mig for vane at have sundere snacks med i tasken.

Det kan være alt lige fra en pose med blandede nødder, udskåret frisk frugt eller grøntsager, dadler rullet i lakridspulver eller forskellige hjemmelavede brødtyper som fx grøntsagsmuffins, knækbrød eller saftige myslibarer.

Jeg er på ingen måde hellig, men jeg synes, det er super tilfredsstillende at have noget med på farten, som indeholder gode, lødige råvarer, og som jeg ved mit blodsukker vil takke mig for senere.

Til de forskellige snacks bruger jeg enten allroundposer med lynlåslukning eller plastfolie fra Toppits, som er nemt at afrive og håndtere. Plastfolien er selvklæbende og hjælper derfor med at holde mine snacks friske længe. Det kan jeg godt lide.

SPONSORERET INDLÆG / REKLAME