Fem faste følgesvende (gæsteindlæg)

Idag byder jeg velkommen til Julie, som har skrevet et super fint indlæg om hendes favorit køkkenting. Læs med – måske bliver du også inspireret til at bruge dit køkkengrej på nye, kreative måder.

Fem faste følgesvende

Af Julie Egemar, redaktionssekretær, SPIS BEDRE

Hvilke køkkenredskaber bruger du allermest? Og hvad bruger du dem egentlig til? Jeg har fem favoritter i køkkenskabet, som hverken er særlig specielle eller særlig dyre. Ikke desto mindre, er det dem, jeg bruger allermest, når jeg laver mad, og dem jeg nødigst vil undvære.

  1. Stavblender med minihakker. Den kan give det meste et ordentligt mas, og når det skal gå stærkt, er det altså virkelig rart. Jeg maler mandler til mel, blender pesto og pandekagedej, findeler parmesan, laver humus – eller min yndligsdip, romesco. Jeg kan endda finde på at mose løg fuldstændig til en suppe, og vende dem i frikadellefarsen. Det er rart at have en, der kan tåle noget, fx denne fra Braun til 889 kr. (Set på kitchenone.dk).
  2. Jeg bruger en saks til alt! Måske er det dovenskab, måske er det genialt – jeg hælder personligt mest til det sidste. Jeg klipper krydderurter, forårsløg, fladbrød, pizza, kød til strimler – you name it! Jeg synes, det er 100 gange nemmere end at hakke og snitte. Denne fine saks er fra Hay til 79 kr. (Set på bahne.dk).
  3. Sí sí, por favor. Den er jo god til at hælde pastavandet fra, men også fabelagtig til dampning af broccoli eller kålblade til dolmere. Eller frosne ærter, der lige skal have lidt varme. Jeg bruger den også flittigt til at dræne yoghurt til tzatziki eller friskost, og til at lade noget friteret dryppe af i. De er gode i alle størrelser. Denne koster 29 kr. (Set på ikea.dk).
  4. Æggedeler. Nu bliver det måske lidt skørt, men jeg bruger flittigt min æggedeler, eller faktisk mine æggedelere, for jeg har tre! For det første elsker mine børn æggemadder og æggesalat og alt med æg, så det er nok der æggedelerfetichen er begyndt, men jeg er simpelthen blevet så ovenud lykkelig for at bruge dem til alt muligt andet også: Mozzarella! Det er perfekt. Avocado. Tænker du det samme som mig? Jordbær – så fine skiver. Banan – det giver jo faktisk sig selv. For ikke at nævne marcipan. Denne fra Stellar kan godt klare de lidt hårdere sager og koster 189 kr. (Set på cdon.dk).
  5. Condibøtte. Jeg har luret de professionelle kokke en af deres små køkkenhemmeligheder af, for her er noget, det virkelig virker. Du kan se igennem dem – det er smart, for så hiver du ikke surdejen ud, hver gang du skal bruge coleslaw. De kan stables, og passer godt side om side i de fleste køleskabe. De kan smides i opvaskemaskinen efter brug, og de koster næsten ikke noget. Jeg har en, der rummer 2500 ml, som jeg opbevarer min on going bolledej i, og den bøtte står mit hjerte så nær, at det næsten er flovt at indrømme. Og så koster den 14,95. (Set på bagetid.dk).