Gør madlavningen lidt lettere

INDLÆGGET ER SPONSORERET.

For mig er det at stå i et køkken nærmest helt terapeutisk. Når mit fokus er på maden og madlavningen, er det nemlig ikke alle mulige andre steder. Og det er altså meget rart indimellem.

Desværre kan det at stå i et køkken også nogle gange have den helt modsatte effekt – specielt når alt ikke går som forventet. Når tingene driller, klistrer eller laver uønskede pletter, så kommer frustrationerne langsomt snigende – og øv for det, når det nu ellers kan være noget så dejligt at tilbringe tid i køkkenet!

Derfor er det rart at have nogle produkter ved hånden, som man kender og ved fungerer. I denne anledning sender jeg mine varmeste tanker og anbefalinger til Toppits og deres bagepapir, plastfolie og alufolie. Disse produkter gør lige madlavningen dét lettere – og er derfor et godt værn mod eventuelle køkkenfrustrationer.

Bagepapir, der slipper nemt

 

Mmm… nu blev jeg helt lækkersulten. Kanelsnegle ér og bliver bare noget af det bedste – og det er uden tvivl først og fremmest på grund af den lækre remonce. Derfor er det altså også bare surt, når den klistrer fast på bagepapiret og derved går til spilde. Heldigvis er der en rigtig god struktur i bagepapiret fra Toppits, der gør, at remoncen netop ikke klistrer fast, men at den derimod slipper nemt. Hurra for det!

Bagepapiret fra Toppits kommer i ark, og du slipper dermed for selv at rive det af i passende størrelser.

 

Endelig en plastfolie, der ikke klistrer sammen!

Fra den ene lækkersult til den anden. Og til et andet produkt, jeg er kommet til at sætte særlig meget pris på: Plastfolien, der ikke klistrer sammen <3

 

Det er dejligt nemt at lave lakseroulade ved hjælp af plastfolien fra Toppits. Den er let at rive af rullen, den driller ikke, og så er kvaliteten så stærk, at man ikke skal frygte for huller undervejs – en ret god egenskab, når man fx skal rulle en lakseroulade. Plastfolien lukker desuden helt tæt om lakserouladen, så den har de bedste betingelser for at sætte sig ordentligt i fryseren.

Hold på varmen med en god alufolie

 

Selvom kvaliteten af alufolie måske ikke er det, man tænker mest over i hverdagen, så kan man alligevel mærke en tydelig forskel, når man laver bagte kartofler. Ved at pakke kartoflerne ind i alufolie af god kvalitet, sikrer man nemlig, at varmen fordeles jævnt, når kartoflerne er i ovnen.

Desuden holder kartoflerne efterfølgende meget bedre på varmen – så er du ikke lige helt klar med tilbehøret, så kan kartoflerne sagtens passe sig selv imens uden at blive kolde.

Læs mere om produkterne på: https://www.toppits.dk