Bag om bloggen

Jeg sidder med næsen dybt begravet i opskrifter hver dag. Både dem jeg læser i kogebøger og magasiner, men allermest i dem jeg udvikler via mit daglige arbejde på magasinet SPIS BEDRE. Jeg har med andre ord hovedet og munden fuld af dejlig mad hver evige eneste dag, og jeg elsker det!

Jeg elsker at lave mad, snakke om mad, se smukke billeder af mad og servere mad for andre. Lige så højt som jeg elsker at fylde mig med fuldkorn, grove grøntsager og sprøde salater, lige så afhængig er jeg af friskbagt brød, god chokolade og hjemmebagte kager. Jeg lever generelt sundt og motion er en naturlig del af min hverdag, men jeg tror også fuldt og fast på, at sødt er sundt for sjælen. Det handler i al sin enkelhed om livskvalitet.

Køkkenlykken er derfor først og fremmest en sød madblog, hvor jeg deler ud af mine bedste opskrifter på kager og søde sager. Bloggen vil naturligvis også servere nem hverdagsmad, sunde salater samt morgen- og frokostretter, ligesom min passion for kvalitetsråvarer, kogebøger og godt køkkengrej gerne skulle skinne igennem.

Jeg hedder Camilla, er et sted i 30érne, og jeg bor i udkanten af København med min mand og mine to dejlige unger på henholdsvis 3 og 9 år, samt min bonussøn på 17.

Jeg håber, du har lyst til at følge med i, hvad der rører sig i gryderne hos mig, og at du vil finde inspiration på min blog til mange gode timer i køkkenet.

Kontakt:

Send mig endelig en besked, hvis du har noget på hjerte – jeg glæder mig til at høre fra dig!

Email: camilla.biesbjerg@aller.com

Billeder og tekst:

Jeg har skrevet alle blogindlæg selv. De fleste billeder er taget med min Iphone eller af fotograferne Betina Hastoft, Columbus Leth eller Line Falck, som jeg arbejder tæt sammen med i forbindelse med mit daglige arbejde på magasinet SPIS BEDRE. (www.spisbedre.dk). Nogle af billederne vil derfor også optræde i nævnte magasin, som jeg selvfølgelig varmt vil anbefale dig at abonnere på eller købe næste gang, du ser det på butikkernes bladhylder.

Venligst kontakt mig først, hvis du ønsker at låne eller gøre brug af mine billeder fra bloggen.

Camilla Biesbjerg Markussen

  • Christina

    Hvorfor er der ikke billeder til alle opskrifterne 🙂 Ellers super lækker blog

    • Camilla Biesbjerg

      Hej Christina,
      Tak fordi du læser med (-:
      Der har været en del tekniske udfordringer på bloggen, og derfor ligger nogle af billederne desværre ikke på forsiden (endnu). Dette gælder primært ældre indlæg. Men hvis du klikker ind på hvert enkelt indlæg, ligger der billeder af den pågældende opskrift. Men det kræver selvfølgelig lige et ekstra klik.
      God weekend.